The perfect guide to the casino

Superliga-boss med iskoldt svar på Frederik Birk-kritik

Søren Pedersen svarer nu Frederik Birk igen oven på hans kritik af Randers FCs græstæppe. 

Frederik Birk havde ikke mange rosende ord om Randers FCs græstæppe efter de to mandskaber senest krydsede klinger på Cepheus Park.

– Omstændighederne var lidt småsvære til at få det spil ind, vi gerne ville. Jeg vil ikke bruge det som undskyldning, for det handler om, at vi selv skal levere, men det er åbenlyst og tydeligt (at banen ikke er god, red.), lød det blandt andet fra Frederik Birk efter slutfløjt.

Den kritik deler Søren Pedersen, der er sportsdirektør i Randers FC dog ikke. Inden fredagens opgør mod FC Nordsjælland kaldte han således kritikken fra Frederik Birk for noget pjat.

– Jeg vil gerne have, at vi kan byde velkommen her med en rigtig god græsplæne. Det synes jeg, vi kan i dag (fredag mod FC Nordsjælland, red.), og det synes jeg også, vi kunne mod Brøndby.

– Jeg synes, den er for hårdt kritiseret nu, men det synes jeg ikke, den var for en måned siden, for der var det ikke Superligaen værdigt, men det er den nu.

– I sidste uge (mod Brøndby, red.) havde vi heller ikke problemer med at spille på den, så på den måde er det noget pjat (Frederik Birks kritik, red.). Det er en fodboldbane, man sagtens kan spille fodbold på, lød det fra Søren Pedersen.

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365