Viaplay-ekspert Peter Sørensen lægger ikke skjul på, at han synes der er kaos i Brøndby IF.
Brøndby IF har bestemt ikke levet op til de flotte præstationer fra sidste sæson, og tidligere på året valgte man også at fyre Carsten V. Jensen som fodbolddirektør, og det har altså ikke gjort noget godt for de blå-gule fra Vestegnen, mener Viaplay-eksperten Peter Sørensen.
– Det har været meget ujævnt, som Jesper Sørensen selv har sagt. Det har været op og ned med store og dårlige præstationer. Der har været store skuffelser. Det var en skuffelse, at de ikke kom med i Europa efter det tabte mesterskab. Mange har underpræsteret af dem, der præsterede i den seneste sæson. Senest er det selvpåført kaos. Det var en ubegribelig og utidig afskedigelse af en dygtig og rolig sportschef, som er den nærmeste samarbejdspartner med cheftræneren.
– Derefter har han været overladt til sig selv. Det er ham, som vi har henvendt os til, hvis vi ville høre noget om Jesper Sørensens situation, og han ved ikke mere om det end os andre.
– Det har de udsat ham for, mens der har været rigeligt med kaos i forhold til egne spillere, der ikke har ramt niveau samt skader og den konkurrencesituation, der var sidste år. Nu har man yderligere tilføjet en indefrakommende modstander, fordi det har været kaotisk i Brøndby, siden de fyrede CV, siger eksperten.