Carsten V. Jensen jubler over, at man har fået flere point end sidste sæson, selvom man har solgt profiler og sparet millioner i løn.
Brøndby IF havde top tre som målsætning i denne sæson, men de blå/gule fra Vestegnen når ikke den målsætning, da de som minimum kan nå fjerdepladsen.
Trods den missede målsætning smiler Carsten V. Jensen alligevel meget.
Brøndbys fodbolddirektør, der tiltrådte sidste sommer, har nemlig solgt spillere for 15 millioner kroner, mens han har sparet 30 millioner kroner i løn.
Læs også: Er dét Brøndby-bomben? KÆMPE fan-favorit på vej tilbage til Vestegnen
Det fortæller han i podcasten ‘Den Gamle Hytte’, som du kan høre i sin fulde længde her.
Han hæfter sig ydermere ved, at man i skrivende stund har ét point mere end sidste år, hvor man sluttede sæsonen på 52 point – med en sejr over AGF vil man have sikret 56 point i denne sæson.
Samtidig har Brøndby IF givet masser af spilletid til unge kræfter som Morten Frendrup, Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm og Anis Slimane.
Læs også: Breaking: Tidligere FCK-stjerne vil hjem – Klar til at sluge lønnedgang
Brøndby IF sagde i vinter farvel til løntunge kanoner som Kamil Wilczek og Dominik Kaiser, som røg til henholdsvis tyrkisk og tysk fodbold.
Carsten V. Jensen fortæller i podcasten også, at man ikke er en købende klub, og derfor skal man denne sommer sælge for minimum det samme, som man køber for.
Sæsonen afsluttes søndag aften på Ceres Park, og kampen kan blive afgørende for, om det hedder en fjerde- eller femteplads i denne sæson. I sidste sæson sluttede man som nummer fire bag FCK, FCM og EfB.
VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: Dansk klub lurer på gratis Kasper Fisker!
Læs også: Medie: Brøndby lurer på løntung dansk landsholdsspiller
Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.