Den egyptiske superstjerne fortæller, at der stadig er lang vej til en kontraktforlængelse med Liverpool.Â
Mohamed Salah har været den absolut største stjerne i Premier League i denne sæson, men til sommer kan han være fortid i Liverpool.
Salah og Liverpool har nemlig svært ved at nå til enighed om en kontraktforlængelse, og det er noget, der flere gange har været et stort samtaleemne i medierne.
Efter søndagens nedslagtning af West Ham blev Salah endnu engang spurgt ind til kontraktsituationen, og her lagde han ikke skjul på, at der er lang vej til en forlængelse.
– Det er vi langt fra, og jeg vil ikke lægge noget ud i medierne, men der er ikke rigtigt sket noget, fortæller Salah ifølge BBC.
– Jeg vil gøre mit bedste for, at holdet vinder mesterskabet. Der er et par andre hold, som følger trop, og vi er nødt til at være fokuserede og ydmyge.
– Jeg prøver bare at nyde kampene. I sidste ende kom vi for at fĂĄ et resultat, og jeg ville gerne gøre det godt i kampen, men jeg er næsten sulten efter mere, lyder det afslutningsvis fra Salah.