Daniel Wass skal udvise meget stærke følelser for Brøndby, hvis han skal vende hjem til den københavnske Vestegn i løbet af sommeren.
Daniel Wass har spillet mere end ti år i udlandet, men nu er den danske landsholdsspiller klar til at vende retur til Superligaen, hvor han som ung tørnede ud for Brøndby IF.
Hans spanske klub Valencia er angiveligt klar til at slippe ham for småmønter, da økonomien sejler i klubben, mens man gerne vil undgå at betale næste års lønning til danskeren, som lyder på svimlende 20 millioner kroner.
Det er B.T., der beretter, at Daniel Wass har en så høj løncheck, og derfor er det også en gevaldig lønnedgang, han skal sluge, hvis skiftet hjem til Brøndby skal blive en realitet.
Læs også: Attraktiv lønpakke: FCK vil købe Brøndby-favorit
I Brøndby tjener de toplønnede spillere nemlig i laget omkring de tre millioner kroner årligt. Daniel Wass vil naturligvis toppe det, men han skal i hvert fald cutte 75 procent af sin nuværende løncheck.
FC København bejler også til hans underskrift, og de har en del flere penge at tilbyde den 32-årige midtbanespiller. Således tjener de bedst lønnede i klubben omkring otte-ni millioner kroner hvert år.
Læs mere om interessen fra FC København og Brøndby her.
Læs også: Sikker på Schwäbe-farvel: Nævner to mulige afløsere fra Superligaen
Læs også: Tre af verdens største klubber jagter Brøndbys vidunderdreng med voldsomt prisskilt