Brøndby IF vil hente en keeperprofil, hvis det lykkes holdet at vinde mesterskabet. Det afslører B.T.’s Transfervinduet.
Brøndby IF står til sommer foran en stor udskiftning på keeperposten, hvor førstekeeper Marvin Schwäbe forlader klubben på en fri transfer.
Det er planen, at Mads Hermansen skal overtage tjansen som førstemålmand i klubben med unge Jonathan Ægidius som konkurrent.
Læs også: Landsholdsspiller, midtbanekriger og førstekeeper forlader Brøndby
Det er dog ikke givet, at det bliver et ungt målmandsteam i den kommende sæson, for den sportslige succes kan ændre det billede.
B.T.’s Transfervindue erfarer, at Brøndby vil hente en ny keeper til sommer, og hvis klubben vinder mesterskabet og skal spille Champions League-kvalifikation, vil man hente en såkaldt ‘stjernekeeper’.
Brøndby-guld er blevet mere realistisk, efter klubben søndag eftermiddag tog en flot sejr på 3-1 over førerholdet fra FC Midtjylland.
Læs også: Chok: Derfor kan Jung og Brøndby ikke blive enige om en kontraktforlængelse
De blå/gule jagter en ny keeper, da tredjekeeper Michael Tørnes ikke længere vil stille sig tilfreds med at være så langt nede i hierakiet, og derfor smutter på en fri transfer.
Hvis Brøndby ikke vinder mesterskabet, forlyder det, at man vil hente et mindre keepernavn, som kan agere backup for den unge duo.
Det betyder altså, at et mesterskab sender et stort keepernavn til Brøndby som førstekeeper, mens Mads Hermansen bliver reservekeeper og Jonathan Ægidius overtager Michael Tørnes’ rolle som tredjekeeper.
Intet mesterskab betyder, at Mads Hermansen forfremmes til førstekeeper i tæt konkurrence med Jonathan Ægidius, mens der hentes en tredjekeeper ude fra.
Mads Hermansen er 20 år, mens Jonathan Ægidius er 19 år, så der skal formentlig en rutineret mand ind i keeperteamet til sommer.
VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: Steinlein, ‘CV’ og Frimann om magtforholdet i toppen: Det kan være på højde med, da FCK købte Parken og Lalandia!
Læs også: Solgte profil til Spanien: Endte i stor konflikt med Zorniger
Læs også: Afløser for Uhre? Brøndby lurer på Superliga-stjerne
Læs også: Troels Bech afslører sit bedste salg – Scorede 30 millioner kroner