FC Midtjylland viste klassen i 4-0 sejren over OB og sikrede sig en plads i pokalfinalen bl.a. efter to scoringer fra Poul Onuachu.
FC Midtjylland tog denne aften imod OB i semifinalen i Sydbank Pokalen, hvor begge hold skulle give den fuld gas for at sikre videre avancement til finalen.
Hjemmeholdet kom bedst fra start, hvor de fik sat sig på spillet og var gode i presset, mens OB havde kort tid på bolden var mere afventende.
Det var alligevel OB, der fik kampens første store chance efter knap et kvarters spil, hvor en tilbagelægning fra Evander blev for kort, som Bashkim Kadrii opsnappede og rundede Jesper Hansen, men vinklen blev for spids og han formåede ikke at få scoret.
Fynboerne fortsatte med at være farlige på kontra, hvor det denne gang var Troels Kløve, der forsøgte at placere sit skud over i det lange hjørne, men Jesper Hansen fremførte en fornuftig redning.
En halv time skulle der gå før vi fik kampens første scoring. Troels Kløve fik bolden fra Sten Grytebust og ville spille bolden retur, men den frygtelige aflevering endte i eget net til stor forargelse til stillingen 1-0.
FC Midtjylland kom ud med bulder og brag efter pausen. Rafal Kurzawa lagde en fremragende bold ind i feltet, efter et frispark i venstre side, hvor han med stor præcision fandt store stærke Poul Onuachu, der flot headede ulvene på 2-0.
OB havde herefter lidt af et bjerg at bestige, hvor de forsøgte at holde mere i bolden, men hjemmeholdet var dygtige til at lukke ned for fynboernes offensiv.
20 minutter før tid fik FC Midtjylland lukket kampen til 3-0, da Jakob Poulsen slog et indlæg ind i feltet til Poul Onuachu, der på kanten af offside utrolig sikkert scorede for anden gang i kampen.
Gæsterne forsøgte sig med offensive indskiftninger, hvilket førte til et større overtag på bolden, men den midtjyske defensiv stod solidt og afviste alle fynboernes tilnærmelser.
FC Midtjylland fik sendt en sidste scoring i kassen kort før tid efter et fremragende udspark af Jesper Hansen til Gustav Wikheim, der elegant rundede Troels Kløve for så at udplacere Sten Grytebust til slutresultatet 4-0.
FC Midtjylland bookede dermed en direkte bilet til pokalfinalen i Sydbank Pokalen med sejren over OB.