Nuno Mendes ønsker angiveligt at forlade den franske storklub.
Nuno Mendes har først kontraktudløb med Paris Saint-Germain i sommeren 2026, men for nylig tilbød den franske storklub den talentfulde back en kontraktforlængelse.
Den skulle portugiseren dog eftersigende have afvist, da han mener, at han fortjener en højere løn.
Det oplyser mediet RMC Sport, der i samme ombæring meddeler, at Nuno Mendes nu ønsker at forlade Paris Saint-Germain.
I den forbindelse bliver Manchester United nævnt som en mulig bejler til Nuno Mendes’ underskrift, og med portugisiske Ruben Amorin i spidsen virker det da heller ikke helt usandsynligt, at det er muligt at lokke Nuno Mendes til den røde del af Manchester til trods for, at de sportslige præstationer ikke er noget at råbe hurra for i øjeblikket.