Portugal slog Polen i kvartfinalen efter straffesparkskonkurrence.
Portugal og Polen tog hul på EM-slutrundens kvartfinaler med deres indbyrdes opgøre på Stade Velodrome i Marseille her til aften. Der var blot spillet lidt over halvandet minut, da den polske superstjerne Robert Lewnandowski bragte polakkerne i front. Han behandlede et indlæg fra venstrekanten med respekt, da han firsttimede kuglen i kassen uden chance for Rui Patricio i Portugal-målet.
Polen var generelt flyvende i kampens første halve time, men så fik Portugal bidt sig ind i opgøret, og den 18-årige Bayern-spiller Renato Sanches, der fik sin første start under slutrunden, sparkede fornemt kuglen i kassen med venstrepoten udenfor feltet.
De to mandskaber gik dermed til pause med 1-1, og på trods af flere gode forsøg i anden halvleg – deriblandt fra Portugals Cedric – så skulle der forlænget spilletid til for at få en afgørelse på EM-slutrundens første kvartfinale. Her blev der heller ikke scoret, og så røg de to mandskaber i straffesparkskonkurrence.
De to stjerner Cristiano Ronaldo og Robert Lewandowski lagde fra land med at score i straffesparkskonkurrencen, og Renato Snaches, Arek Milik, Joao Moutinho, Kamil Glik og Nani fulgte trop. Så gik det galt for polakkerne, da Jakub Blaszczykowski brændte det fjerde spark, hvorfor Ricardo Quaresma kunne afgøre kampen med sin scoring på portugisernes femte spark i straffesparkskonkurrencen.
Mest læste på Footy.dk
1.Verdens heldigste mand: Vinder to gange i lotto og er nu nabo til Cristiano Ronaldo
2.Billede: Mon det er efternavnet? Brooklyn Beckham med gigantisk overscoring
3.Landsholdspensioneret Messi: Derfor stopper jeg på landsholdet
4.Galleri: Her er Jonas Kampers lækre kone – Mon han er nervøs efter Kellers skifte?
5.Det skrev Kamper, da Borring smuttede fra Randers – Nu er han holdkammerat med Keller