I en Instagram story retter den tidligere Paradise-deltager skarp kritik mod Teitur.
Teitur var i går en lykkelig mand, da han blev frikendt for voldtægt af en kvinde efter en bytur, selvom han i byretten i maj blev idømt to år og seks måneders fængsel, og han er derfor nu en fri mand.
Det skal dog stadig slåes fast, at han er blevet dømt skyldig for vold mod selvsamme kvinde, og det betyder at ikke alle i reality-branchen er klar til at tage imod ham med åbne arme.
Først meldte Fie Laursen ud, at hun er på den forurettedes side, og nu er det så Nora Tveden Thomsen, der blev kendt i Paradise Hotel, som udtaler sig om sagen. Det gør hun i en story på Instagram, som hun sidenhen har slettet.
Læs også: Ekspert: Han skal erstatte Carlos Zeca i FCK
– I forhold til den her sag, så har jeg ikke tænkt at komme yderligere ind på, hvorvidt han har gjort det eller ej, for jeg var der ikke, indleder Nora, før hun alligevel kommer med sine tanker omkring sagen:
– Jeg tror bare stærkt på, at man slet ikke havner i sådan en situation, hvis man er uskyldig. Vold er der så kommet en dom på, og det har jeg overhovedet INTET respekt for, slår hun fast og fortsætter:
– Så er mit spørgsmål bare, hvorfor var vold overhovedet nødvendigt, hvis alt var under samtykke og i sin fineste orden?
Læs også: CV afslører: Brøndby kunne ikke købe ind tidligere
Selvom Paradise-baben slår fast, at hun ikke vil kommentere på sagen, så fortsætter hun:
– Med en god advokat kan man komme langt, fortsætter hun, hvorefter hun sætter to streger under, hvad hun tænker om udfaldet i sagen:
– Jeg synes, det er fis i en fucking hornlygte, at han er frikendt efter det, han har udsat et andet menneske for, afslutter hun sin story.
Det skal dog igen understreges, at selvom Teitur blev frifundet for voldtægt, så blev han stadig kendt skyldig i vold mod kvinden.
Læs også: Absurd afsløring: Måtte ikke løbe over midten