De blå-gule fra Vestegnen har tilsyneladende allerede udset sig sommerens første forstærkning.
Carsten V. Jensen varslede for nylig om en travl sommer, hvor Brøndby vil bruge transfervinduet til at forstærke sig med adskillige spillere, og nu kan den første forstærkning altså være på vej.
Således skriver det sveske medie Expressen, at Brøndby skulle have set sig varme på den 21-årige midtbanespiller, Erik Ahlstrand, der til dagligt slår sine folder i Hamlstad BK.
Mediet skriver endvidere, at Brøndby igennem en længere periode har været interesserede i Ahlstrand, og at de ligeledes skulle have overværet flere kampe med den talentfulde midtbanespiller.
Der oplyses ikke noget om en eventuel overgangssum for Erik Ahlstrand, der angiveligt også er en eftertragtet herre hos flere andre skandinaviske klubber, men ifølge Transfermarkt.com, så vurderes svenskeren til at koste i omegnen af 350.000 euro – svarende til cirka 2,6 millioner kroner.
Erik Ahlstrand står i indeværende sæson noteret for tre mål og et enkelt oplæg i 10 kampe i Allsvenskan.