Storebroren vandt Paradise Hotel tilbage i 2015, og nu er det lillesøsters tur til at følge trop.
Der går ikke længe inden, at ‘Paradise’ vender tilbage med sæson 2 af det nye koncept. Det sker nemlig d.8 november, og her er der en deltager, som kender særdeles godt til spillet på hotellet.
Frederikke Marciniak er en af de nye deltagere, og hende kender du måske fra DR-programmet ‘Et helt menneske’, hvor seerne følger hendes rejse fra mand til kvinde. Udover at hun er vant til at være på skærmen, så har hun måske en fordel i forhold til at komme langt i programmet.
Anders Meyer vandt i 2015 ‘Paradise Hotel’, hvor han tog hjem med 250.000 i bagagen. Han har dog også haft en indflydelse på, at hun nu skal deltage.
Læs også: Ekspert: Han skal erstatte Carlos Zeca i FCK
– Jeg kan jo huske, hvordan han kom hjem og fortalte, han havde haft en god oplevelse og syntes, det havde været megafedt. Han ville ikke have været den oplevelse foruden og fik venner for livet.
– Og da jeg lige var blevet opereret og så, de søgte deltagere, lå det lige for med en ny start. Samtidig er det også et nyt koncept. Det er lidt mere åbent og passer måske også bedre til at være transkønnet, siger Frederikke Marciniak og tilføjer grinende, at hun nok også havde tilmeldt sig, hvis konceptet havde været det gammelkendte ‘Paradise Hotel’.
– Jeg har set ‘Paradise Hotel’ helt tilbage fra jeg egentlig ikke har var gammel nok, griner 25-årige Frederikke Marciniak.
Læs også: CV afslører: Brøndby kunne ikke købe ind tidligere
Da Anders vandt tilbage i 2015, så kunne han også tage hjem med 250.000 kroner. Han delte præmien med Monique Von Appen, men Frederikke deltager ikke for pengenes skyld.
– Da jeg tog afsted var det i første omgang bare for oplevelsens skyld. Selvfølgelig vil jeg helst ikke ryge først ud, men må bare gøre det så godt, jeg kan. Og forhåbentlig få nye, gode venner, fortæller Frederikke Marciniak.
De to realitydeltagere har samme mor men ikke samme far, dog har de altid betragtet hinanden som søskende.
Læs også: Absurd afsløring: Måtte ikke løbe over midten