The perfect guide to the casino

Nu får du mere i løn, hvis du stiller op for det danske kvindelandshold

Spillerne på det danske kvindelandshold får fremover bedre økonomiske betingelser, når de trækker i den rød-hvide landsholdstrøje.

Det står klart efter, at Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen har indgået en ny landsholdsaftale, som fastsætter rammerne for kvindelandsholdets vilkår.

Den nye aftale træder i kraft med det samme og løber frem til 2029, fremgår det af en fælles pressemeddelelse fra DBU og Spillerforeningen.

Aftalen indebærer en markant forhøjelse af flere økonomiske bonusser for kvindelandsholdets spillere. På flere områder har man desuden tilpasset beløbene, så de spejler herrernes tilsvarende aftale med DBU.

– Vi er tilfredse med at tage et stort skridt i den rigtige retning med en forbedret aftale. Forhandlingerne har været præget af en god og konstruktiv dialog, som jeg ser frem til at fortsætte i de kommende år, hvor der stadig vil være punkter at forbedre, udtaler landsholdsanfører Pernille Harder, der har været en del af forhandlingerne.

En af de mest markante ændringer er bonusbeløbet for en sejr på hjemmebane i Nations League. Fremover vil kvindelandsholdets spillere modtage 27.249 kroner for en sejr, hvilket er en stigning på 22.540 kroner i forhold til tidligere. Det betyder, at præmien nu er på niveau med herrernes.

I Nations League er beløbene dermed blevet ens for begge køn, men der er fortsat forskelle i andre turneringer. Eksempelvis får herrerne 47.000 kroner for en udesejr i EM- og VM-kvalifikationen, mens kvinderne modtager 35.583 kroner. Dette er dog stadig en betydelig forbedring for kvindelandsholdet, der tidligere måtte nøjes med 4.709 kroner.

På et andet punkt er forskellen dog stadig markant. Herrerne får 54.231 kroner per kamp, hvis de kvalificerer sig til EM eller VM, mens kvinderne modtager 4.611 kroner. Det er dog stadig en forbedring på 1.079 kroner i forhold til den tidligere aftale.

Ifølge pressemeddelelsen er ambitionen fortsat at sikre mere ligestilling i præmier og bonusser mellem herre- og kvindelandsholdet. Denne udvikling vil ske i takt med, at indtægterne fra tv-rettigheder og præmiepenge i kvindefodbolden stiger.

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365