The perfect guide to the casino

Højlund slagter modstander: ‘En lille smule pinligt’

Rasmus Højlund var ikke bleg for at sende en lille sviner til Chris Mepham efter slutfløjt. 

Danmark sikrede sig søndag aften en vigtig sejr, da de slog Wales med 2-0 hjemme i Parken i Nations League.

Og det var altså en kamp, hvor der blev gået til stålet og hvor der var flere infights i løbet af kampen.

Blandt andet mellem Rasmus Højlund og Chris Mepham, hvor der var en specifik episode i anden halvleg, hvor den danske angriber sendte en hånd i maveregionen på den walisiske forsvarsspiller, der med lidt forsinkelse gik i græsset.

Og det var Rasmus Højlund altså ikke særlig imponeret af efter slutfløjt.

– Han lægger sig ned, og nu skal jeg nok ikke lige bruge det her ord, for så kommer der en kæmpe overskrift.

– Jeg skubber ham jo. Det er måske et lidt hårdt skub, men jeg slår ikke ud efter ham eller noget. Og han lægger sig ned efter fem minutter. Der går lang tid, inden det går op for ham: “nå ja, jeg kan trække et rødt kort”.

– Så jeg synes, det er en lille smule pinligt. Og det var det ord, jeg ikke ville bruge, siger Højlund med et grin og fortsætter:

– Jeg forstår godt, hvor det kommer fra, for han vil gerne have sendt mig ud, men den er godt nok fesen, hvis jeg ryger ud på den, lyder det fra Højlund.

[wpcode id="735444"]

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top