Khouma Babacar har lang udsigt til spilletid, men Jacob Neestrup vil ikke røbe, om angriberen har en fremtid i klubben.
Copenhagen superstar er hvad FCK-fansene synger efter Babacar, når han er en del af truppen. Det har der dog ikke været meget af i indeværende sæson, hvor han blot har været på banen i 55 minutter. I de seneste ti kampe har han været en del af truppen to gange, og det bliver ikke til en mere, når FC København tirsdag skal op imod Sevilla i Champions League.
Andreas Cornelius er dog igen en del af truppen, da han er kommet sig over sin skade. Selvom danskeren endnu ikke er oppe i fulde omdrejninger, så er han stadig foran Babacar.
Det kan cheftræneren afsløre på mandagens pressemøde.
Læs også: Ekspert: Han skal erstatte Carlos Zeca i FCK
– I og med at Cornelius er tilbage, og at vi også har Orri Oskarsson, har vi valgt at tage de to med. Udover dem har vi også en masse andre dygtige ‘halve’ angribere med, så vi føler, at vi er godt rustet på den position til tirsdag.
Det peger meget i retningen af, at angriberen ikke har lang tid tilbage i hovedstadsklubben. Neestrup afviste dog at snakke om, hvorvidt de vil sælge senegaleseren i vinterens transfervindue.
– Med alt respekt, så er anledningen lige nu at tale om Champions League med FC København.
Læs også: CV afslører: Brøndby kunne ikke købe ind tidligere
– Jeg prøver at være så ærlig med diverse ting i forhold til vores trup, men det er ikke på det her pressemøde, at vi skal snakke om spillere, der ikke er med i flyet. Det giver ikke nogen mening, udtaler Jacob Neestrup.
Den 29-årige angriber kom til FC København i januar, og det er sidenhen blevet til blot 17 kampe i den hvide trøje, og her har han bidraget med tre mål.
FCK har papir på angriberen indtil sommeren 2025, men lige nu er højst utænkeligt, at han bliver så længe, hvis han ikke kan spille sig på holdkortet.
Læs også: Absurd afsløring: Måtte ikke løbe over midten