The perfect guide to the casino

Neestrup: Perfekt generalprøve mod Hamburger SV

FC København fik lørdag den perfekte afslutning på sommerforberedelserne, da holdet mødte Hamburger SV’s nyoprykkede Bundesliga-mandskab foran imponerende 23.132 tilskuere. Cheftræner Jacob Neestrup var både begejstret for rammerne og holdets præstation.

– Det var en perfekt træningskamp at slutte vores forberedelser af med, inden det bliver alvor på fredag, lød det fra Neestrup efter kampen.

Han roste særligt kulissen, som bidrog til at gøre opgøret langt mere intenst end en traditionel træningskamp.

– Jeg er meget taknemmelig for, at de to klubber kunne stable det her arrangement på benene. Det var en fantastisk ramme, der mindede lidt om en turneringskamp med masser af gnist og intensitet – det er bare noget helt andet end at spille træningskamp ude på Nummer 10.

Også spillet på banen fik positive ord med på vejen.

– Jeg er ikke kun tilfreds med rammerne, men også med vores spil. Især i 1. halvleg, hvor vi var gode i presset, scorede tidligt, skabte flere chancer og endda brændte et straffespark til sidst. 2. halvleg blev, som det ofte sker i træningskampe, lidt mere frem og tilbage efter mange udskiftninger, men jeg så stadig mange fine ting.

FC København holdt nullet og tillod kun få chancer imod sig, hvilket glædede Neestrup.

– Vi gav kun 1-2 chancer væk og virkede igen som det kompakte hold, vi også var i foråret. Det er selvfølgelig ærgerligt, at Gabriel blev skadet lige inden han skulle skiftes ud, men vi må afvente og se, hvad omfanget er, sagde FCK-træneren.

OVERSIGT

bet365