FC Københavns tårnhøje angriber German Onugkha er endnu ikke slået igennem, siden han skiftede til klubben denne sommer.
Han er heller ikke en del af truppen til lørdagens Oddset Pokal-opgør mod Kolding IF, men cheftræner Jacob Neestrup understreger, at døren stadig står åben for angriberen.
“Lige nu er der andre, der er bedre, men Onugkha arbejder stenhårdt til træning, har en fantastisk attitude og bakker holdkammeraterne op”, siger Neestrup.
Læs også: Neestrup om dobbeltopgør: Fair for begge parter
Træneren pointerer, at fodbold er uforudsigeligt, og at spillere ofte får chancer, når man mindst venter det:
“Han skal bare blive ved. Der er mange eksempler på, at tingene kan gå stærkt.”
Onugkha spillede senest for FCK den 7. november mod Basaksehir, og selvom han ikke er med i weekendens kamptrup, ser træneren stadig potentiale i angriberen, hvis han fortsætter med at levere på træningsbanen.