Jakob Michelsens tropper formåede ikke at få hul på bylden i den målløse 0-0 kamp imod FC Nordsjælland i søndagens tidlige opgør.
OB og FC Nordsjælland spillede uafgjort, 0-0, i dagens opgør, hvor begge hold havde flere store chancer for at score det forløsende mål, hvilket også ærgede OB-træneren, da Footy.dk fangede ham efter kampen.
– Det var mere i den her fodboldkamp. Vi begynder at se solide ud defensivt, og vi har skabt et godt fundament. Nu har vi indkasseret et mål i de tre seneste kampe, og vi holder FCN væk, mens vi selv skaber de chancer, der skal til for at vinde en kamp.
Jakob Michelsen ser nu frem til at arbejde med truppen i landskampspausen, hvor flere nye spillere skal integreres.
– Vi spiller en god kamp mod FCN både offensivt og defensivt. De kan traditionelt kan lave chancer ud af ingenting, og det var begrænset, hvad de lavede i dag, de havde dog et par stykker. Jeg glæder mig til den kommende periode med en landskampspause og en pokalkamp. Her kan vi få de skadede spillere tilbage i fuld vigør, og så har vi en rigtig spændende konkurrencesituation, der kan være med til at løfte alle på holdet, sagde OB-træneren til Footy.dk.
OB har nu ikke tabt de seneste tre kampe, hvor det er blevet til en sejr og to uafgjorte.