I januar var Brøndby IF på jagt efter at styrke venstre back-positionen.
Et af navnene, der dengang blev kædet sammen med klubben, var den 26-årige Mats Köhlert fra hollandske Heerenveen. En aftale blev dog aldrig til noget.
Til sommer kan billedet dog ændre sig. Ifølge Sky Sports Germany er det nemlig muligt at hente den tyske back uden at betale en transfersum, da hans kontrakt med Heerenveen udløber efter denne sæson.
Mediet rapporterer samtidig, at en kontraktforlængelse ikke er på tale, og at klubber som Werder Bremen og Hertha Berlin allerede viser interesse. Derudover skulle flere europæiske klubber have den energiske venstre back på radaren.
Det er uvist, om Brøndby igen vil melde sig ind i kampen om Köhlert, men med en trup hvor kun Marko Divkovic og Lukas Larsen dækker venstre back, kunne det give mening at genoplive interessen til sommer.