Nicklas Bendtner bliver vært for sit eget program, hvor han skal narre både kendte og ukendte danskere.
Den tidligere landsholdsangriber lagde støvlerne på hylden sidste år, og han har siden da medvirket i forskellige tv-programmer. Nu er han tilbage, men det er dog i en noget anderledes rolle.
Han skal nemlig være vært på programmet ‘Nicklas pranker’, som bliver sendt på Prime Video.
Her skal han gå undercover, hvor han skal forsøge at narre flere af sine kendte venner, men det kommer også til at gå ud over helt almindelig danskere.
Læs også: Ekspert: Han skal erstatte Carlos Zeca i FCK
Han skal forsøge at få dem til at gøre flere forskellige ting, hvor de blandt andet skal hjælpe ham med at stjæle et tv og kommunikere med planter.
Bendtner valgte at stoppe karrieren i 2021, da FCK valgte, at de ikke ville forlænge hans kontrakt. I løbet af hans karriere var han forbi storklubber som Arsenal, Juventus og VFL Wolfsburg.
Han har tidligere fortalt, at tiden efter karrierestoppet var hård.
– Det er ikke nogen hemmelighed, at det er meget svært at finde noget, der kan fylde ud for det. Det tror jeg ikke, er muligt. Så på en eller anden måde skal man prøve at kunne lægge det bag sig og sige: Det var første tredjedel af livet. Nu gælder det de sidste to tredjedele.
Læs også: CV afslører: Brøndby kunne ikke købe ind tidligere
Han har dog ikke ligget på den lade side efter karrierestoppet.
‘Lord’ har blandt andet udgivet en selvbiografi, som hedder ‘Nicklas Bendtner – Begge sider’.
Derudover har han været med i tv-programmet ‘Bendtner og Philine’, og her følger man hans liv sammen med Philine Roepstorff, som var hans kæreste på daværende tidspunkt.
‘Nicklas pranker’ har premiere d.16 december på Prime Video.
Læs også: Absurd afsløring: Måtte ikke løbe over midten