Med under en time til kampstart er vi nu klar med startopstillingerne til opgøret mellem OB og Vendsyssel.
Jakob Michelsen har haft frit valg på alle hylder til dagens kamp, hvis man ser bort fra Jacob Barret Laursen samt reservemålmand, Sayouba Mandé. Ramon Leeuwin er også klarmeldt og starter på bænken.
Vendsyssel-træneren, John Lemmers, må fortsat se bort fra Jakob Hjorth, Mikkel Frankoch og Marcus Solberg, der alle er skadesplagede. Yderligere må gæsterne undværre Jeppe Svenningsen, Jon Dagur Thorsteinsson, der begge er ramt af karantæne.
Bekræftede startopstillinger:
OB (3-5-2): Grytebust – Lund, Tverskov, Ludwig – Laursen, Nielsen, Drachmann, Thomasen, Kløve – Helenius, Kadrii
Vendsyssel FF (3-5-2): Flø – Fischer, Henriksen, Juel Andersen – Lund, Knudsen, Wohlgemuth, Santos – Jensen, Czajkowski, Gouriye
Kampen fløjtes igang kl. 16.00 på Nature Energy Park i Odense.