Foto: Ritzau Scanpix
Modtag Danmarks måske bedste velkomsttilbud lige her hos Videoslots!
Jonas Wind fra FCK drømmer om samlet sejr over Istanbul Basaksehir, så den danske klub kan møde Manchester United i kvartfinalen i Europa League.
FC København møder onsdag aften Istanbul Basaksehir i returkampen i Europa Leagues ottendedelsfinaler. De nu forhenværende danske mestre er bagud 0-1 efter den første kamp. Og hvis tyrkerne går videre, er sæsonen forbi for FCK, så spillerne kan gå på sommerferie.
Men sommerferie er ikke det, som angriberen Jonas Wind håber på.
Læs også: Er dét Brøndby-bomben? KÆMPE fan-favorit på vej tilbage til Vestegnen
– Hvis man lægger det op med ferie eller United, så hopper jeg helt klart på United-båden. Det kunne være stort at møde dem. En kvartfinale vil være første gang i klubbens historie, og at være med til at skrive historie med FCK ville være fedt. Det går vi efter, og så gør det sgu ikke så meget, at ferien bliver lidt kortere, siger Jonas Wind ifølge bold.dk
– Nu er vi nået så langt, så om det er fem dage fra eller til, det gør sgu ikke det store. Vi tænker ikke så meget over den ferie, og om det bliver det ene eller det andet. Det ligger i vores DNA, at vi vil gøre alt for at vinde, så det med noget ekstra ferie kan slet ikke komme på tale, siger angriberen.
Læs også: Breaking: Tidligere FCK-stjerne vil hjem – Klar til at sluge lønnedgang
Europa League skal spilles færdig som slutrunde i Tyskland fra kvartfinalen og fremad. FCK skal med allerstørste sandsynlighed spille kvartfinale mod Manchester United, der har vundet den første kamp mod østrigske LASK med 5-0. Men først skal Istanbul Basaksehir overvindes.
– Det er et dygtigt hold, og vi skal spille op til vores bedste, hvis vi skal have en chance, men det har jeg troen på, at vi nok skal gøre, siger Jonas Wind.
(Video: Se FCK tæve AaB)
Læs også: Blev købt som den helt store stjerne: Nu overvejer Brøndby at købe ham ud af aftalen
Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.