På trods af flere overraskende gode spiller-præstationer fra det alternativer landshold, så er der især én spiller der trækker overskrifter i udlandet.
Flere internationale medier var nemlig utrolig begejstret for den danske målmand, Christoffer Haagh, der leverede flere store redninger i løbet af gårsdagens landsholdskamp.
Læs også: HAHA! Danskers iskolde ‘hilsen’ til Marek Hamsik går viralt – Se det her
– Futsalmålmanden, der afværgede et målshow, hedder overskriften i en artikel fra det argentinske sportsmedie Olé.
– Den danske målmand viste sig igen godt frem, da han i to omgange vandt en duel med Michal Duris efter 64 minutter, skriver den franske sportsavis L’Equipe under titlen ‘Haagh gjorde, hvad han kunne’.
Også svenske Aftonbladet nævner Haaghs præstation.
– Slovakiet vandt ‘blot’ med 3-0. Man havde godt nok 72 procents boldbesiddelse og ti skud på mål, men den danske målmand Christoffer Haagh – til hverdag målmand på futsallandsholdet – var på plads og reddede det meste, lyder det i Aftonbladet.
Næste opgave for det danske landshold er i Aarhus imod Wales den 9. september i den første kamp i Nations League.
Læs også: Ståle Solbakken: Denne stjerne er den bedste, jeg nogensinde har trænet
Læs også: Engang spillede han i FC København – Nu er han blandt VERDENS ti største talenter