Carsten V. Jensen har fået en landsholdsback til spotpris.
Kassen er tom i Brøndby IF, og derfor har klubben ikke kunne bruge adskillige millioner på nye spillere i indeværende transfervindue, som lukker ved midnat.
I sidste måned kom Andrija Pavlovic ind som en forstærkning til angrebet, og han blev hentet på en fri transfer hos østrigske Rapid Wien.
Nu slår Carsten V. Jensen igen til. Denne gang har han hentet den paraguayanske venstreback Blas Riveros på en fire-årig kontrakt.
Ifølge Ekstra Bladet betaler Brøndby IF blot 500.000 kroner for den 22-årige venstreback, som kommer til klubben fra schweiziske FC Basel.
Læs også: Riza Durmisi flirter med Brøndby-comeback – Se billederne her
Kontrakten hos storklubben udløb om under et år, og han indgik ikke i planerne hos cheftræner Ciriaco Sforza, hvorfor parterne blev enige om at skilles.
FC Basel havde i forvejen tre andre spillere til venstrebacken, og derfor var man klar til at lade ham gå til en slik, selvom potentialet unægteligt er der.
Blas Riveros er med Paraguays landshold og tiltræder først i Brøndby i slutningen af næste uge.
OPDATERET:
Den danske journalist Søren Sorgenfri beretter også om en pris på en halv million kroner.
Brøndby betaler beskeden transfer for Blas Riveros. Omkring halv mio kr. #sldk
— Søren Sorgenfri (@SSorgenfri) October 5, 2020
Læs også: Breaking: Tidligere FCK-stjerne vil hjem – Klar til at sluge lønnedgang
Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.