The perfect guide to the casino

Han er netop kåret til årets træner i Danmark – Men DBU ringede ikke, da de manglede en landstræner

2024 blev et skelsættende år i Bo Henriksens trænerkarriere – faktisk det mest succesfulde til dato.

Han stod i spidsen for et imponerende comeback med Mainz, hvor han i februar overtog et hold i dyb krise. Klubben var ni point fra redning, da han tog over, men alligevel formåede han at sikre overlevelse i Bundesligaen. En bedrift, der blev betegnet som noget nær et mirakel.

Læs også om, hvem der sviner Onana til, inden mødet i Europa league: https://footy.dk/tidligere-unitedspiller-sviner-onana-til-hvis-du-er-den-daarligste-maalmand-i-historien-skal-du-ikke-sige-noget/

På trods af denne præstation blev Bo Henriksen aldrig bragt i spil som potentiel ny landstræner, da DBU søgte en afløser for Kasper Hjulmand. Morten Wieghorst var på det tidspunkt sygemeldt og ude af billedet, og i stedet pegede pilen på Brian Riemer, som for nylig var blevet fyret i Anderlecht.

I et interview med Bold.dk fortæller Bo Henriksen, at han aldrig blev kontaktet i forbindelse med landstrænerposten:

– Nej, jeg havde ingen dialog med Peter Møller, siger han om DBU’s fodbolddirektør.

Overrasker det dig?
– Det gør det faktisk ikke.

Er det ikke din drøm at blive landstræner en dag?
– Selvfølgelig drømmer man som træner om det ypperste. Fodbold handler om drømme og store øjeblikke, og for mig er landstrænerposten absolut en af dem. Men lige nu er mit fokus på at blive den bedst mulige klubtræner. En dag kan det være, tiden er den rette – det handler alt sammen om timing.

Læs også om, hvordan Thomas frank gjorde alt for at forlænge med Christian Nørgaard: https://footy.dk/thomas-frank-ville-goere-alt-for-at-beholde-noergaard/

Bo Henriksen har et særligt forhold til det danske landshold. Især EM-triumfen i 1992 har sat sig dybe spor:

– Udover min familie står EM-sejren i 1992 som noget af det største, jeg har oplevet. Jeg var 17 år, og jeg kan stadig huske, hvordan hele Danmark gik i ekstase. Min farmor sagde dengang: “Der var flere folk på gaden end under befrielsen i 1945.” Det siger noget om, hvad det betød for os alle.

Som en anerkendelse for sin bedrift med Mainz blev Bo Henriksen kåret som Årets Træner 2024 – valgt af sine egne kolleger i branchen. En stor ære i konkurrence med profiler som Thomas Frank, Kent Nielsen og Brian Priske.

Og det er ikke svært at forstå hvorfor: På blot tre måneder forvandlede han Mainz fra en placering som nummer 17 i Bundesligaen til en komfortabel 13. plads og endnu en sæson i den bedste tyske række.

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365