Brøndby har onsdag eftermiddag taget turen til Århus, hvor Aarhus Fremad venter i DBU Pokalen.
Vestegns-klubben kom nogenlunde ud til de første par minutter, men der skulle ikke gå længe, inden de undertippede værter overtog begivenhederne.
Brøndby havde skiftet hele ni spillere fra weekendens derby, og om det var de mange nye spillere, eller at de undervurderede gæsterne skal ikke kunne siges, men 2.divisionsklubben fløj ud af starthullerne.
Læs også: Ekspert: Han skal erstatte Carlos Zeca i FCK
Efter blot 11 minutter bragte hjemmeholdet sig foran, da Heggheim smed bolden væk i opspillet, og det udnyttede Lucas From til at score. Han modtog et indlæg fra venstresiden, som han headede mod mål. Thomas Mikkelsen diskede op med en flot redning, men han kunne ikke forhindre returen i at ryge i mål.
Hjemmeholdet fortsatte det flotte spil, hvor de flere gange broderede sig igennem udeholdets defensiv.
Udeholdet kom til flere hjørnespark, som de dog ikke formåede at blive farlige på.
Læs også: CV afslører: Brøndby kunne ikke købe ind tidligere
Efter 31 minutter kom hjemmeholdet sågår foran 2-0, da Julius Fechtenburg smadrede kuglen op i målhjørnet, et fantastisk mål.
Efterfølgende kvitterede Niels Frederiksen med at skifte hele fire spillere. Fire profiler skulle på banen, og det drejede sig om Maxsø, Ohi Omoijuanfo, Vallys og Riveros.
De kunne dog ikke forhindre Aarhus Fremad-topscoreren Søren Andreasen i at bringe værterne foran 3-0, da han flot satte et ydersidespark i kassen.
Der skal nogle helt andre boller på suppen, hvis udeholdet skal vende kampen i anden halvleg.
Læs også: Absurd afsløring: Måtte ikke løbe over midten