Pep Guardiola var en lettet mand oven på søndagens sejr over Leicester.
Manchester City har i den grad haft ryggen mod muren den seneste tid, men søndag aften lykkedes det endelig for Guardiolas mandskab at inkassere en sejr, da Leicester blev besejret med 2-0.
Dermed sikrede de forsvarende mestre sig den kun anden sejr i de seneste 14 kampe, og det var derfor også en lettet Guardiola, som talte med pressen efter slutfløjt.
– Det er ikke sjovt lige nu. Det er bare en lettelse. Vi har gjort utrolige ting i mange år, sagde cheftræneren efter kampen ifølge Sky Sports.
– Vores humør er bedre. Det var tæt i anden halvleg, hvor Leicester var bedre end os.
– Vi har ikke energi til at holde i 90 minutter, men forhåbentlig kan nytåret hjælpe os med at komme tilbage, lyder det fra Manchester City-manageren.