Vancouver Whitecaps, med danske Jesper Sørensen ved roret, har sikret sig en plads i semifinalen i Concacaf Champions Cup, hvor de nu skal op imod stjernespækkede Inter Miami og Lionel Messi.
Semifinalepladsen blev sikret natten til torsdag dansk tid, efter et 2-2-resultat mod UNAM Pumas. Det uafgjorte resultat var nok til avancement takket være udebanemålsreglen.
Læs om, hvordan Emre Can revser det Dortmund-hold, han er anfører for: https://footy.dk/stort-nederlag-og-haard-selvransagelse-dortmunds-anfoerer-ikke-tilfreds-med-kollaps/
Efter opgøret satte Jesper Sørensen ord på oplevelsen og udtrykte stor stolthed over sit holds præstation.
– Det er en fantastisk følelse at være med til det her. Jeg er ny i rollen som cheftræner, og det her kommer tidligt i MLS-sæsonen, så det føles virkelig specielt, sagde han til pressen.
Læs også om, hvem der sviner Onana til, inden mødet i Europa league: https://footy.dk/tidligere-unitedspiller-sviner-onana-til-hvis-du-er-den-daarligste-maalmand-i-historien-skal-du-ikke-sige-noget/
Sørensen fremhævede desuden, hvor meget det betyder for hele organisationen.
– Det glæder mig mest på vegne af alle i klubben. Mange har været her i årevis, og det er usædvanligt for os at nå så langt i turneringen, udtalte han ifølge klubbens officielle medier.
Vancouver skal nu forberede sig på at møde Inter Miami i en semifinale over to kampe. Den første kamp spilles i april, mens returopgøret er planlagt til maj – de præcise datoer er endnu ikke offentliggjort.