Mathias Kvistgaarden kan meget vel være fortid i Brøndby IF til sommer.
Mathias Kvistgaarden har været brandvarm for de blå-gule i denne sæson, hvor han nærmest har banket målene ind efter behag, og det har også medført stor interesse for den danske bomber, som flere gange har været meldt på vej til udlandet.
Mathias Kvistgaarden er blandt andet blevet sat i kraftig forbindelse med skotske Celtic adskillige gange, men nu er der eftersigende en ny favorit til at sikre sig Brøndby-stjernens underskrift.
Ifølge det franske medie Foot Mercato, så har Bundesliga-klubben Eintracht Frankfurt nemlig sat jagten ind på Mathias Kvistgaarden, som er udset til at skulle udfylde en del af det store tomrum, som Omar Marmoush efterlod sig, da han skiftede til Manchester City i vinters.
23-årige Mathias Kvistgaarden har i indeværende sæson noteret sig for 16 mål og 4 oplæg i 25 Superliga-kampe.