De blå-gule fra Vestegnen kan formentlig snart præsentere endnu en offensivspiller.
Brøndby IF styrkede tidligere denne vinter offensiven med tilgangen af kantspilleren Ousmane Sow, og nu kan der altså være yderligere forstærkninger på vej.
Fredag d. 9 januar kunne Brøndby således oplyse, at den nigerianske angriber Emmanuel Dennis trænede med i klubben, og det har tilsyneladende været en stor succes.
Ifølge Tipsbladets oplysninger, så skulle Emmanuel Dennis nemlig have imponeret så meget, at man nu er i konkrete forhandlinger om en kontrakt af et par års varighed.
28-årige Emmanuel Dennis har stået uden klub siden i sommer, og derfor kan Brøndby også hente angriberen kvit og frit.