Bruno Fernandes var en glad mand efter lørdagens sejr over Tottenham.
Manchester United har for alvor vendt skuden efter fyringen af Ruben Amorim.
Lørdag fik de røde djævle således deres fjerde sejr på stribe, da de slog Tottenham med 2-0 hjemme på Old Trafford.
Og efter slutfløjt var Bruno Fernandes da også godt tilfreds med resultatet.
– Når vi vinder kampe, vokser selvtilliden mere og mere. Det er meget vigtigt for os at bevare fokus og ikke overdrive det nu.
– Det her er rigtig godt og meget positivt, men vi skal fortsætte.
– Hvis du ikke vinder den næste og den næste igen, ender du tilbage samme sted, hvor du ikke føler dig tilpas, mister selvtilliden og får svært ved at tro på alt det, du har arbejdet med indtil nu.
– Men indtil videre har vi gjort det rigtig godt med at udføre alt det, Michael og staben har bedt os om.
– Vi har været meget modige og taget ansvar i nogle situationer i kampene for at gå frem, spille og gøre, hvad der skal til for at vinde kampen.
– Hovedfokus er den næste kamp. Det er fire sejre i træk – den her er dejlig – men nu skal vi gøre det til fem, lyder det fra portugiseren.