Claus Steinlein er ikke i tvivl om, at den unge kantspiller kan blive den dyreste i klubbens historie.
Gustav Isaksen har været i storform i denne sæson, og det er de helt rigtige kampe, som han viser sig frem i. Han var urørlig, da midtjyderne vandt 5-1 på hjemmebane over Lazio, og torsdag aften fik han igen vist prøver på sine fine færdigheder, hvor han flot satte bolden i kassen. Isaksen scorede til 1-0 tidligt i første halvleg, men danskerne endte med et 2-1 nederlag.
Claus Steinlein ligger ikke skjul på, at Isaksen er en eftertragtet herre.
– Der er rigtig stor interesse for ham, og jeg er næsten sikker på, at han bliver det største salg i klubbens historie.
Læs også: Ekspert: Han skal erstatte Carlos Zeca i FCK
Klubbens dyreste salg i historien er Alexander Sørloth, da man sendte nordmanden til Crystal Palace for 135 millioner kroner, og det er altså den pris, som skal slåes.
Efter kampen fortsætter Steinlein med at rose kantspillerens kvaliteter.
– Jeg kan se, at de kvaliteter, han har, kan begå sig mod Lazio. Hvor andre af vores spillere kæmper for at lykkes på det her niveau, så er Gustav hele tiden farlig. Hele tiden på kant. Han lykkes hele tiden, siger Claus Steinlein efter kampen til avisen.
Læs også: CV afslører: Brøndby kunne ikke købe ind tidligere
Midtjyderne regner dog ikke med, at Isaksen skal videre allerede til vinter.
– Vi har lavet en køreplan med Gustav Isaksen, at han skal sælges til sommer. Der kan komme et tilbud, man ikke kan sige nej til, men som udgangspunkt er det planen, at det ikke skal være her og nu, siger Steinlein.
Superligaens dyreste salg nogensinde er Kamaldeen Sulemana, som blev solgt for 160 millioner kroner fra FCN til Rennes. Hvis FCMs personlige rekord skal slåes, så nærmer det sig prisen for Kamaldeen. Det er dog tvivlsomt, om midtjyderne får så meget for Isaksen, da hans kontrakt udløber i sommeren 2024. Hvis man ikke får forlænget, så er der blot et år tilbage af kontrakten, når storklubberne vil have fingere i ham til sommer.
Læs også: Absurd afsløring: Måtte ikke løbe over midten