The perfect guide to the casino

FCK-stjerne fravalgt igen: Spørg Ståle

Mohamed Elyounoussi sætter nu ord på den manglende udtagelse til det norske A-landshold.

Der kan ikke være mange meninger om, at Mohamed Elyounoussi er en af 3F Superligaens absolut største profiler, og derfor burde han i manges øjne også være aktuel for det norske A-landshold, som den tidligere FCK-træner Ståle Solbakken står i spidsen for.

De sidste mange gange har Mohamed Elyounoussi dog ikke været udtaget til landsholdet, men det er ikke noget, der får hovedpersonen selv til at lægge søvnløs om natten.

Det fortæller han til bold.dk.

– Der var engang, hvor jeg tænkte: ‘Okay, nu har jeg bragt mig selv i en god position til at blive udtaget’. Men nu er jeg kommet over den følelse af skuffelse. Nu tænker jeg i stedet på, at jeg kan tilbringe tid med familien.

– Hvis Ståle ringer til mig, vil jeg gerne med. Men det er ikke sådan, at jeg sidder og venter på, at telefonen ringer. Jeg går ikke og venter på at blive udtaget, siger Elyounoussi, der ikke har haft nogen dialog med Ståle Solbakken.

– Nej, der er ikke nogen dialog. Da Ståle overtog, var jeg vist en af dem, der spillede mest under ham. Men det har udelukkende været et professionelt forhold.

– Jeg har aldrig været den type person, der ringer og sms’er frem og tilbage. Sådan tror jeg heller ikke, at Ståle er. Jeg tror ikke, vi har talt, siden jeg var med dengang, lyder det fra FCK-stjernen, der mener, at det er op til Ståle Solbakken at svare på, hvorfor han ikke er aktuel.

– Det er egentlig mest noget, jeg bliver påmindet om af journalister. Jeg modtager mange beskeder fra norske journalister, der gerne vil interviewe mig. Før hver landsholdssamling modtager jeg beskeder om, hvorfor jeg ikke er med mere.

– Så jeg bliver ofte mindet om det, og det viser bare, at jeg stadig gør noget godt og burde være med. Men mit svar er klart. Spørg Ståle, om jeg er relevant eller ej. Lige nu tror jeg ikke, jeg er. Men det må være ham, der skal svare på det, lyder det fra Elyounoussi.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top