Eintracht Frankfurt har tilsyneladende indstillet jagten på Mathias Kvistgaarden.
Mathias Kvistgaarden er et af de varmeste navne i dansk fodbold lige nu, og han er allerede blevet sat i forbindelse med adskillige klubber denne vinter.
En af dem har været tyske Eintracht Frankfurt, som er på udkig efter en ny angriber i kølvandet på det nærtforstående salg af Omar Marmoush.
Nu skriver Foot Mercato dog, at tyskerne har valgt at gå en anden vej, da man eftersigende er nået til enighed med Marseille om at købe den franske angriber, Elye Wahi.
Skal man tro mediet, så er det kun nogle enkelte formaliteter der mangler, før Elye Wahi kan kalde sig Frankfurt-spiller.
22-årige Elye Wahi står i indeværende sæson noteret for tre mål og et oplæg i 13 Ligue 1-kampe for Marseille, mens han i sidste sæson noterede sig for ni mål og tre oplæg i 27 Ligue 1-kampe, da han tørnede ud for Lens.