Thomas Delaney lægger ikke skjul på, at der er ekstra meget på spil i søndagens derby mod Brøndby IF.
På papiret står der et brag af kamp for skud, når FC København søndag eftermiddag tager imod Brøndby IF hjemme i Parken, og det er altså også et opgør, som løvernes rutinerede midtbanekriger Thomas Delaney ser frem til.
– Ja, det er det. Det er der ingen tvivl om. I dag er det lidt anderledes i forhold til fansene, men det er altid et højdepunkt i forhold til sæsonen.
– Det er et topopgør upåagtet, hvor klubberne ligger henne i tabellen. Der er altid ekstra meget på spil, lyder det fra Thomas Delaney.
Der er kampstart klokken 14.00.