Carsten V. Jensen vil ikke give op på Kevin Diks, som ifølge B.T. har en aftale på plads med FC København.
B.T. berettede i sidste uge, at Brøndby snakkede med Kevin Diks, hvis lejeaftale med AGF udløber ved udgangen af juni måned.
Kort efter smed avisen så en stor bombe – nemlig at FC København havde indgået en aftale med højre wingbacken.
Den 24-årige hollænder, der har ét år tilbage af sin aftale med Serie A-klubben Fiorentina, siger dog selv, at han ikke kender noget til det forestående skifte, og noget tyder på, at han taler sandt.
Læs også: Attraktiv lønpakke: FCK vil købe Brøndby-favorit
Søren Sorgenfri skriver i sin Transfer Talk, at Kevin Diks ikke bare må snakke med interesserede klubber, da han skal have Fiorentinas accept først.
Derfor er Carsten V. Jensen gået i direkte forhandlinger med den italienske klub om en overgangssum:
– Status ifølge mine kilder er, at Brøndby forhandler med Fiorentina om en aftale. Derefter skal de blå-gule mestre komme til enighed med spilleren selv, skriver den anerkendte transferjournalist.
Søren Sorgenfri indikerer i sin transferblog ikke, at Kevin Diks er på vej til FC København, som B.T. ellers meldte. Derfor er spillet om AGF-lejesvenden helt åbent, som det ser ud pt.
Brøndby forventes en travl sommer, hvor der kommer flere til- og afgange. Første mand har allerede forladt de danske mestre. Læs mere her.
VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: DIKS SÆTTER ORD PÅ BRØNDBY-INTERESSEN!
Læs også: Sikker på Schwäbe-farvel: Nævner to mulige afløsere fra Superligaen
Læs også: Tre af verdens største klubber jagter Brøndbys vidunderdreng med voldsomt prisskilt
SE VIDEOEN HERUNDER: Bur-invasion, dommeroverfald og smadrede busser: Her er de vildeste McGregor-episoder