Foto: Ritzau Scanpix
Læs også: FC København kan lave vanvidssalg: Stenrig storklub vil betale 100 mio. kroner for Mohamed Daramy
En træningskamp mellem Manchester United og Stoke måtte aflyses i sidste øjeblik, da det viste sig, at Stokes manager, Michael O’Neill, var testet positiv for coronavirus.
Forberedelserne til kampen var ifølge avisen Daily Mirror kommet så langt, at Stoke-truppen var ankommet til Manchester Uniteds træningsanlæg, Carrington, hvor kampen skulle afvikles.
Her blev Stoke-truppen taget til Manchester Uniteds akademi-bygning, der ligger et stykke væk fra selve Carrington. Det var helt bevidst, at de i første omgang skulle holdes langt væk fra Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær og hans spillere.
Læs også: FC København-emne skifter til italiensk klub for 13 millioner kroner
Stoke-truppen var blevet testet for coronavirus mandag, men resultaterne forelå først tirsdag kort inden kampstart. Og her fik spillerne så besked om, at Michael O’Neill var testet positiv.
– Stoke-truppen blev hevet ud af akademiet i en fart, og dernæst sendt hjem. De var ikke på noget tidspunkt i kontakt med Manchester Unietd-spillerne. Det var Manchester Uniteds protokoller, der forhindrede spredning af smitten, siger en anonym kilde til Daily Mirror.
Læs også: FC Midtjylland gør det igen: Sætter ild til Twitter med provokerende opslag
Michael O’Neill skal nu ifølge StokeontrentLive i karantæne, og assisterende manager, Billy McKinlay, vil stå i spidsen for Stoke, når de genoptager turneringen med en Championship-kamp mod Reading om ti dage.
Samtidig skal Manchester United møde Tottenham i Premier League – i begge tilfælde uden tilskuere.
(Øverst på siden kan du se en video, hvor Manchester United tæver Wstford i en af de sidste kampe FØR corona-pandemien lagde Premier League ned).
Læs også: Ekspert med kryptisk melding: Jores Okore laver Superliga-skifte
Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.