Maurizio Sarri hørte om sin fyring på en noget atypisk måde.
Maurizio Sarri blev fyret som Napoli-træner, og erstatningen blev den legendariske Carlo Ancelotti. Sarri hørte dog først om sin fyring, da nyheden blev bragt på TV.
– Jeg var ude at spise med sportsdirektørens assistent og snakkede om, hvorvidt jeg skulle blive eller ej. Vi tændte Tv’et, og jeg så Ancelotti spadsere ind i klubbens hovedkontor. Hvad tænkte jeg? – mine første indskydelser vil jeg helst ikke dele med omverdenen, fortæller Sarri.
Carlo Ancelotti blev blot få dage efter præsenteret som ny Napoli-træner. Her et par måneder senere er Sarri blevet træner for Chelsea, og han ønsker stadigvæk Napoli alt det bedste.
– Jeg ved stadig ikke, hvorfor jeg blev fyret. Du må spørge klubben. Men nu er jeg i Chelsea, hvilket jeg er begejstret for. Der var grunde til at blive i Napoli, men der var også grunde til, at jeg havde min tvivl om klubben.
– Jeg håber for byen og for fansene. Napoli er en ekstraordinær by, og de fortjener at vinde det italienske mesterskab. Jeg, som Napoli-fan, er glad for, at Carlo Ancelotti er fan nu, for han har vundet alle steder, han tidligere har været i karrieren, siger Sarri.