Foto: Ritzau Scanpix
Læs også: FCK og FCM kan være med: Her er prisen på Jacob Bruun Larsen
Brøndby IF henter ikke Bubacarr Sanneh til klubben. Den gambianske stopper er ganske enkelt for dyr, og derfor har Carsten V. Jensen sagt nej.
Brøndby IF har været meldt varme på den tidligere FC Midtjylland-profil Bubacarr Sanneh, som ikke har gang i nogen succesfuld udenlandskarriere.
Ifølge Het Nieuwsblad var de blå/gule fra Vestegnen meget interesseret i at hente ham, men det blev aldrig til et konkret tilbud fra Carsten V. Jensen.
Læs også: Fra Champions League til præsentation på græsmark i Marokko
Brøndbys fodbolddirektør trak sig nemlig fra transfersnakken, da han blev gjort opmærksom på økonomien i aftalen.
Den belgiske avis skriver, at Brøndby gerne ville leje ham i seks måneder, men de skulle betale en stor procentdel af hans løn. Det ønskede de ikke.
I stedet ser det ud til, at Bubacarr Sanneh rykker til KV Oostende, der har den tidligere Brøndby-spiller Andrew Hjulsager på holdkortet.
Læs også: Brøndby-profil: Vi træner hårdere end alle andre
Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.