Jesper Lindstrøm tror, at Brøndby kan realisere drømmen om at vinde guld.
Brøndby indtager en delt førsteplads i Superligaen efter et flot efterår, hvor de som de eneste har budt FC Midtjylland op til dans.
Den unge Brøndby-komet Jesper Lindstrøm tror derfor på, at man også på den lange bane kan snuppe guldet og skabe et lille Superliga-mirakel.
Læs også: Jan Bechs store drøm: Nu kan Brøndby hente fanfavorit hjem på en fri transfer
– Alle taler om, at FC Midtjylland er det bedste hold, men vi viste i den første time mod dem på hjemmebane, at vi sagtens kan være med. Vi burde have vundet den kamp, og hvis vi spiller på den måde mod topholdene og kører sejrene hjem mod bundholdene, ser det spændende ud, siger han til klubbens hjemmeside.
– Vi tror mere og mere på tingene, men der venter en forårssæson med mange kampe, så der er langt hjem. Vi skal ud og vise, at vi stadig kan følge med, men det har vi en tro og et håb på, at det kan vi, tilføjer han.
Brøndby er i øjeblikket på vinterpause, inden man åbner forårssæsonen den 4. februar mod FC Nordsjælland.
Læs også: Brøndby-spillers prisskilt er styrtdykket på ét år
Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.