Brøndby skal sælge Mikael Uhre til sommer. Den 26-årige angriber er brandvarm og kan sikre klubben tiltrængte millioner på kistebunden.
Mikael Uhre har taget fusen på hele fodbolddanmark, hvor den 26-årige Brøndby-angriber indtager førstepladsen på topscorerlisten.
Hele 16 mål har han lavet med fem kampe tilbage at spille, og derfor er der stor interesse for den varme Brøndby-angriber.
Der har tidligere været meldt om interesse fra Belgien og Italien, og ifølge Ekstra Bladet SKAL Brøndby simpelthen sælge profilen.
– Man skal smede, mens jernet er varmt. Det gjorde Brøndby ikke i 2018, hvor der var bud efter Hany Mukhtar oven på en suveræn sæson. Nu har Uhre haft en tilsvarende fantastisk sæson. Han er topscorer i Superligaen. Og det alene vil skabe interesse for angriberen, skriver avisen om Mikael Uhre.
Mikael Uhre var en relativ billig investering, da man købte ham tilbage i 2018 for cirka tre millioner – den pris kan blive mangedoblet.
Angriberen har kontraktudløb i slutningen af 2022, og derfor er det nærliggende at sælge ham i sommeren 2021 for at profitere på hans flotte sæson.
VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: Se ‘Rundt om Runden’ fra 27. spillerrunde her!
Læs også: Snydt af dansk avis: Hedlund fejlagtigt meldt ‘på vej væk’
Læs også: Brøndby snyder fans: ‘Forlænger’ med trio
Læs også: Avis: Brøndby-tysker forlænger ikke