Midtbanespilleren ligger slet ikke skjul på, at Carlos Zecas skade påvirker spillertruppen i FC København.
Københavnerne var onsdag aften på en nærmest umenneskelig opgave. En udebanekamp mod Manchester City var på programmet, og det endte altså også med et 5-0 nederlag. Efter kampen blev Lukas Lerager spurgt ind til fraværet af holdets anfører, Carlos Zeca, som i weekenden blev ramt af en ny korsbåndsskade.
– Det er et stort tab for os. Det var imponerende at se, hvordan han kom tilbage efter sin skade. Og at han nu skal igennem det igen, det påvirker selvfølgelig os alle. Men vi må støtte ham så meget som muligt og håbe, at operationen kommer til at gå godt, så han kan komme tilbage igen. Vi må give ham en masse støtte, lød det fra Lukas Lerager.
Læs også: CVs våde drøm: Vil forlænge med Maxsø, men én ting bliver ændret markant
Læs også: Brøndby-skifte glippede til sidst: Nu er han blevet opereret og ude i flere måneder
Læs også: Var ved at blive solgt til en anden klub: Derfor valgte han Brøndby
Læs også: Ekspert: Han skal erstatte Carlos Zeca i FCK
FCK-fansene havde taget et banner med til Manchester, hvor de hyldede grækeren, og det var Lerager glad for.
– Respekt til dem. Du kan jo høre dem igennem hele kampen, og det er jo bare en fornøjelse. Kæmpe tak til dem, lød det således fra Lerager.
Han beskriver videre, hvad det betyder som spiller at få sådan en opbakning, når man løber ind i så slem en skade.
– Det betyder alt. Det holder ens gejst og motivation oppe. Nu kan jeg ikke sætte mig ind i Zecas hoved, men jeg ved jo, hvordan han er som person. Det betyder ekstremt meget for ham. Jeg ved, at han har været rigtig, rigtig ked af det. Og vi andre knep da også en tåre. Det vil jeg da gerne sige. At se en mand give alt og komme så flot tilbage i den alder, med en så alvorlig skade, lød det fra Lerager, der samtidig understregede, at Viktor Claesson dog gjorde en god figur som anfører i opgøret i Manchester.
Læs også: Superliga-kamptidspunkter fastlagt: Næste derby spilles klokken 14.00
Læs også: Vanvittigt! Kilder melder vanvittig høj Eriksen-løn i United!
Læs også: CV afslører: Brøndby kunne ikke købe ind tidligere
Lerager og Co. var aldrig rigtig tæt på at få noget med hjem fra Manchester, og for midtbanespilleren var der da også tale om en modstander af en kaliber, som han aldrig tidligere har oplevet.
– Indtil nu i min karriere er det det bedste hold, jeg har mødt, sammen med PSG. Men jeg synes, at City var et niveau over. De har nogle gode spillere, og de ved hele tiden, hvad de skal gøre, alle spillerne. De flytter bolden ekstremt hurtigt. Man kommer hele tiden i situationer, hvor man står i et dilemma, fordi du har en mand på hver side. Og så har de verdens bedste træner, hvilket du også kan se i den måde, de spiller på, lød det således fra Lukas Lerager.
De to hold mødes igen næste tirsdag, når verdensstjernerne kommer på besøg i Parken.
SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER
Læs også: Den perfekt guide til casino
Læs også: Absurd afsløring: Måtte ikke løbe over midten