Luis Suarez blev matchvinder, da Barcelona sendte rivalerne fra Real hjem til Madrid med et nederlag på 2-1.
Her til aften tog FC Barcelona i mod ærkerivalerne fra Real Madrid i det vigtigste opgør i Spanien – El Clasico. Opgøret blev ikke mindre vigtig af at der kun var et point mellem Barca på førstepladsen og Real på andenpladsen. Opgøret startede som lyn og torden og den portugisiske stjerne Cristiano Ronaldo sparkede tidligt i kampen bolden på overliggeren efter et flot angreb af Real-stjernerne. Efter knap tyve minutters spil slog Barca til. Messi sparkede et frispark ind i panden på franskmanden Jeremy Mathieu, der flot udplacerede Iker Casillas. Stillingen holdt ikke mere end godt ti minutter, for så tog Benzema og Ronaldo sagen i egen hånd. Neymar havde netop brændt en stor chance for Barca, da Real slog kontra. Benzema satte med hælen flot Ronaldo op til en chance, og verdens bedste fodboldspiller svigtede ikke. Efter scoringen stod der næsten Real på det hele, og de havde flere chancer for at komme i front, blandt andet fik Bale korrekt annulleret en scoring for offside. Det lykkedes dog ikke at sende bolden forbi Bravo, hvorfor de to hold gik til pause med 1-1.
Anden halvleg var blot tre minutter gammel, da Karim Benzema fik chancen for at bringe Real i front, men Bravo stod i vejen for franskmandens afslutning. Ti minutter inde i anden halvleg slog Luis Suarez til, da han udnyttede en stikning fra Dani Alves og flot lagde bolden over i det lange hjørne. I resten af kampen opstod der chancer til begge hold og Lionel Messi var tæt på at smide bolden op i det lange hjørne, men han måtte se sin afslutning gå snert forbi. Fem minutter før tid kom anden halvlegs største chance så, da Lionel Messi satte Jordi Alba op, men Iker Casillas stod i vejen for venstrebackens afslutning. Et par minutter senere var det så Messis tur til at teste Casillas, men også denne gang bestod keeperen testen.
FC Barcelona trak sig sejrsrig ud fra en intens EL Clasico med 11 gule kort og har dermed fire point ned til Real Madrid på andenpladsen efter sejren på 2-1. Se alle målene fra kampen herunder.
Mest læste på footy.dk
1. Marcelo afslører: Her er Real Madrids bedste spiller – Og det er ikke Ronaldo
2. Man. City vil bruge to milliarder på at genopbygge holdet – Her er deres ønskeliste
3. Top 10: Værste El Clasico-spillere
4. Vild byttehandel kan gavne både Manchester United og PSG
5. Top 10: Liverpool og Manchester United-spillernes hotte WAGS