Foto: Ritzau Scanpix
Læs også: Frisør afslører det på Instagram: Brøndby-angriber færdig
AGF vil til at vinde medaljer og pokaler mere end en gang imellem. Og det kan de godt!
AGF var i mange år lidt af en joke i dansk fodbold. Aarhusianerne havde store ambitioner, men det gik som regel slet ikke, som de håbede. Og tre gange – i 2006, 2010 og 2014 – rykkede AGF endda ud af Superligaen. I alle tre tilfælde kom de dog tilbage med det samme.
Men sidste år skete der noget. AGF kom ikke alene for første gang med i mesterskabsslutspillet. Det endte også med det første sæt medaljer siden 1997 – af bronze.
Læs også: Er dét Brøndby-bomben? KÆMPE fan-favorit på vej tilbage til Vestegnen
Selve spillet var også langt bedre end i mange, mange år. Med spillere som Superliga-topscoreren Patrick Mortensen og den nu solgte Mustapha Bundu i front spillede AGF underholdende og offensiv fodbold – samtidig med at der var styr på den tidligere akilleshæl, defensiven,
Der var sejre i Parken, på Brøndby Stadion og på MCH Arena, og også på hjemmebane var det sjovt at se ‘de hviiie’. Holdet vandt ti ud af 18 kampe på Ceres Park.
Læs også: Breaking: Tidligere FCK-stjerne vil hjem – Klar til at sluge lønnedgang
Og den nye sæson er startet fornuftigt med sejr over Vejle og en uafgjort hos skrækmodstanderen Randers FC, hvor AGF ellers i næsten hele kampen var 10 mod 11 på grund af et rødt kort til forsvarsspilleren Sebastian Hausner. (Du kan se højdepunkter fra målfesten mod Vejle på videoen øverst på siden).
To kampe er ikke mange, og det er ikke de allerbedste modstandere, AGF har haft. Og man kan også indvende, at nederlaget på 0-3 til Mura i Europa League ikke var verdensklase. Men det er alligevel en positiv start på sæsonen, hvor AGF på forhånd har en målsætning, som kan lyde beskeden, når man tænker på, at de trods alt fik bronze i sidste sæson.
AGF vil bare i mesterskabsslutspillet igen.
Men på lidt længere sigt er ambitionerne alligevel en hel del større på Fredensvang. Det lod klubben meddele inden sæsonstart.
Vi gennemgår herunder de fire sportslige hoved-målstæninger:
AGF skal minimum i mesterskabsslutspillet hvert år frem til 2025
Det kræver frem for alt en stabilitet – også økonomisk – og det kræver, at klubben bliver ved med at producere talenter, og at talenterne får chancen på holdet, så de kan udvikle sig. Og så kommer det hele i øvrigt an på, hvad de andre klubber gør. Et år er forholdsvis lang tid i fodbold. Og fem år er RIGTIG lang tid. Hovedparten af de nuværende AGF-spillere vil slet ikke være i klubben i 2025, og de andre klubber kommer også til at ændre i deres trupper. FCK, FCN, FCM og Brøndby er de eneste klubber, der har været med i de fire mesterskabsslutspil, der har været afviklet indtil videre. AGF skal altså forsøge at kile sig ind her. Det er muligt, men man bliver heller ikke helt overrasket, hvis det kikser et enkelt år eller to.
AGF skal vinde mindst to medaljesæt i de næste fem år
Også her kommer det meget an på, hvad de øvrige klubber gør. Umiddelbart vurderet ser det ud som om, FCK og FCM vil sætte sig på et sæt medaljer hvert år, og så er der altså kun et enkelt sæt at spille om for alle de andre. Men sådan er det jo ikke sikkert, at det går. Kun meget få havde regnet med, at Sønderjyske ville vinde sølv i 2016, og slet ingen havde regnet med, at Lyngby som oprykkere ville få bronze året efter. Men AGF har et bedre fundament end Sønderjyske og Lyngby. Økonomien er sund, og klubben har en stor opbakning i landets næststørste by – både når det gælder fans, og når det gælder sponsorer. Det sidste kneb det ellers med i en årrække, hvor virksomhederne havde en fornemmelse af bare at hælde penge ned i et stort, sort hul. Derfor er ambitionen om to medaljesæt også realistisk. Og der står intet om, at medaljerne ikke må være af guld!
AGF skal deltage i mindst et europæisk gruppespil inden for de næste fem år
Det lyder umiddelbart som den mest ambitiøse af målsætningerne. Men sandheden er den, at det kan vise sig at blive den nemmeste at få til at gå i opfyldelse! Og forklaringen er enkel nok. Der kommer nemlig en tredje europæisk turnering, som enten får navnet Europa League 2 eller Europa Conference League. Den er absolut en mulighed for AGF. At kvalificere sig til Champions League er ganske urealistisk. At komme med i Europa League bliver ikke nemt – især ikke fordi gruppespillet skæres ned fra 48 til 32 hold. Og det kræver også en vis europæisk erfaring, som AGF ikke har. Det viste nederlaget til Mura med al tydelighed. Men den mindste af de tre turneringer kan man godt forestille sig, at AGF kommer med i på et tidspunkt.
AGF skal vinde pokalturneringen mindst en gang i løbet af de næste fem år
AGF er den klub, der har vundet pokalturneringen flest gange – nemlig ni. Men den seneste titel ligger tilbage til 1996. Og det er til at forstå, at det er en ambition for AGF at få den tiende titel – bl.a. fordi den også giver adgang til europæisk fodbold. Problemet er naturligvis, at man her også er afhængig af noget, man ikke har indflydelse på – nemlig lodtrækningen. En semifinale på udebane mod FCM bliver for eksempel noget sværere at håndtere end en semifinale på hjemmebane mod HB Køge, hvis man kunne forestille sig, at østsjællænderne et år når rigtig langt i turneringen. Desuden kan man jo af gode grunde ikke tåle at have en dårlig dag, og man kan risikere at ryge ud af turneringen på straffesparkskonkurrence. Men omvendt er der ingen klubber, der er uheldige hele tiden. Så med forbehold for turneringens tilfældigheder er også den målsætning realistisk!
Læs også: Blev købt som den helt store stjerne: Nu overvejer Brøndby at købe ham ud af aftalen
Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.