Foto: Ritzau Scanpix
Læs også: FC København kan lave vanvidssalg: Stenrig storklub vil betale 100 mio. kroner for Mohamed Daramy
AaB-fansene har ikke megen forståelse for de tiltag, som politiet gjorde ved pokalfinalen, hvor nogle af dem blev mødt af politi med stave og hunde og blev sat i futtog.
Midtvejs i første halvleg blev pokalfinalen mellem AaB og Sønderjyske (0-2) i Esbjerg afbrudt, fordi en gruppe AaB-fans ikke efterlevede corona-reglerne om at sidde på deres pladser og holde afstand.
Det endte med, at en gruppe af disse AaB-fans blev vist ud af stadion, hvor de blev mødt af politi med hunde og stave, og efterfølgende blev de sat i futtog og fragtet hjem til Nordjylland.
Læs også: FC København-emne skifter til italiensk klub for 13 millioner kroner
– Vi er nødt til på det skarpeste at tage afstand fra den magtanvendelse, vi overværede, og som i flere tilfælde også er dokumenteret med videoer, som florerer på de sociale medier. Vi er af den klare opfattelse, at anvendelsen af magt kunne være undgået med rettidig omtanke og dialog, skriver AaB Support Club i en pressemeddelelse.
Fansene mener samtidig, at arrangørerne burde have skredet ind på et tidligere tidspunkt – f.eks. under opvarmningen.
Læs også: FC Midtjylland gør det igen: Sætter ild til Twitter med provokerende opslag
– Så ville man fra kontrollørernes side have om-organiseret folk, så man skulle sidde på sin tildelte plads. Det er en vanskelig øvelse at klare, når kampen er i gang. Havde man ønsket det, kunne man have taget dialogen allerede før kampen, for der var situationen fuldstændig den samme, skriver AaB Support Club.
AaB har meddelt, at klubben ikke ønsker at straffe de fans, der deltog i aktionen, men at klubben vil have en dialog med fansene om, hvordan de skal opføre sig i fremtiden.
(Øverst på siden kan du se en video, der viser, hvordan det gik til, da AaB-fansene forlod stadion).
Læs også: Ekspert med kryptisk melding: Jores Okore laver Superliga-skifte
Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.