Runar Norheim mener ikke, at han skulle have haft rødt kort i søndagens opgør mod AGF.
Der VAR drama for alle pengene i søndagens opgør mellem FC Nordsjælland og AGF, hvor VAR var involveret flere gange.
Blandt andet i en situation i første halvleg, hvor Runar Norheim dog slap med et gult kort efter at have givet Magnus Knudsen en albue i maven.
Efter slutfløjt erkendte kampens dommer, at han havde lavet en fejl, men hovedpersonen selv mener ikke at han slap for billigt.
– Nej, det synes jeg ikke. Jeg prøvede at rive mig løs, og jeg havde ingen intentioner om at slå ham, så jeg synes ikke, at det er et rødt kort.
– Han stod og holdt mig længe og så vil jeg rive mig løs, og så er det selvfølgelig ærgerligt at få sit første gule kort i halvandet til to år på sådan en måde, sagde Runar Norheim til Viaplay efter kampen.