Brian Riemer kan blive nødt til at se bort fra William Osula til Danmarks kommende landskampe.
Den 21-årige Newcastle-angriber er fortsat ude med den skade, han pådrog sig mod Liverpool tidligere på sæsonen.
Ifølge Daily Mail forventes Osula som udgangspunkt først at være helt kampklar omkring 12. oktober.
Det vil betyde, at han går glip af Danmarks kommende Nations League-kampe mod Norge, Wales og Portugal.
Der er dog stadig et lille håb.
Osulas genoptræning går fremad, og angriberen har lagt den beskyttende støvle, han tidligere har været nødt til at gå med.
Der spekuleres derfor i, om han allerede kan blive klar til Newcastles kamp mod Hull den 19. september.
Hvis det sker, kan døren stadig stå åben for en udtagelse til Brian Riemers trup.
Osula har i den seneste periode fået en større rolle omkring det danske landshold og blev blandt andet benyttet i sommerens landskampe.
Men lige nu ser det altså ud til, at Brian Riemer kan blive nødt til at finde en anden løsning i angrebet til den kommende landsholdssamling.