Andoni Iraola har store forventninger til Florian Wirtz.
Liverpool hentede sidste sommer Florian Wirtz i Bayer Leverkusen, men den tyske offensivspiller havde svært ved for alvor at finde fodfæste i sin første sæson på Anfield.
Liverpools nye træner, Andoni Iraola, har dog store forventninger til Wirtz forud for den kommende sæson.
– Det gælder selvfølgelig alle spillerne, men især Florian. Vi har brug for at se den bedst mulige udgave af ham. Vi ved, hvad han kan bidrage med, og jeg synes, han passer rigtig godt til den måde, vi gerne vil spille på, siger Iraola til Liverpools hjemmeside, mens han samtidig kommer ind på, hvilken rolle han ser ham have på Liverpool-holdet.
– Jeg ser ham primært i rollen lige bag angriberen. Vi ved godt, at han nogle gange har spillet ude til venstre for Tyskland, men vi kommer til at arbejde med ham i den centrale rolle bag frontangriberen.
– Han er en meget komplet spiller. Vi vil forsøge at bygge videre på de kvaliteter, han allerede har. I de første træningsdage har jeg set en spiller, der virker mentalt stærk, og jeg håber, han får en god og stærk start, lyder det fra Andoni Iraola.