Jordan Larsson ved endnu ikke, hvad fremtiden bringer.
FC København har haft en forfærdelig sæson i 3F Superligaen, hvor de endte i nedrykningsspillet.
Her var en af de store lyspunkter dog Jordan Larsson, som noterede sig for seks mål og fem oplæg i de seneste ni kampe.
Alligevel er der dog en smule tvivl om Jordan Larssons fremtid i FC København, da hans kontrakt udløber næste sommer.
Selv afviser hovedpersonen dog ikke, at det kan ende med en kontraktforlængelse.
– Jeg har kontrakt i et år til. Alt, der kommer til at ske i fremtiden, er svært for mig at svare på. Jeg elsker at være en del af den her klub, og min familie kan godt lide at bo i København. Men i fodboldens verden kan alt ske.
– Jeg ved ikke, hvordan klubben forholder sig til min situation, men det må I spørge dem om. Vi må vente med at se, hvad der sker. Vi fokuserer på Brøndby-kampen, og så går jeg på ferie, lyder det fra Jordan Larsson.