Brian Riemer lægger ikke skjul på, at dødbolde bliver en afgørende rolle i tirsdagens opgør mod Tjekkiet.
Danmark tog torsdag aften det første skridt i jagten på at sikre sig en billet til sommerens VM-slutrunde, da de slog Nordmakedonien med 4-0 hjemme i Parken.
Tirsdag aften venter der dog Brian Riemers tropper en modstander af en helt anden kaliber, når de krydser klinger med Tjekkiet i den sidste og afgørende kamp, og her kommer dødbolde til at spille en afgørende rolle.
– Der er slet ingen tvivl om, at vi skal undgå dødbolde.
– Dødbolde bliver meget vigtigt i den kamp. Det vil være et stort fokuspunkt for os, lige som det var, da vi mødte Skotland.
– Vi er virkelig godt forberedte på at møde Europas højeste landshold, der spiller på en helt anden måde end os.
– Det er to vidt forskellige stilarter, der skal mødes. Og det bliver interessant at se, hvordan vi kan ramme hinanden, pointerer landstræneren.